JOTI

Quick Start af Jamboree On The Internet

 

c  Tilmeld gruppen til det Danske jota-joti udvalg!

c  Tilmeld evt. også gruppen til wosm.

c  Beslut om der skal chattes på ScoutLink via browser? eller klient?

c  Informer ScoutLink om jeres IP hvis i er flere end 20 computere.

c  Instruer spejderne om netikette og egen sikkerhed!

 

  • Tilmeld gruppen til det Danske jota-joti udvalg!

Gå ind på http://www.jotajoti.dk/ og meld din gruppe til med antal og hvor mange mærker i vil købe o.s.v. Det er også her i kan læse om det nye Danske aktivitets mærke, der kan arbejdes med igennem hele året ikke bare den særlige weekend.

 

  • Tilmeld evt. også gruppen til wosm

Gå evt. ind på WOSM verdens spejdernes hjemmeside for jota-joti og meld din gruppe til der. Her kan i få yderligere info hvis i har lyst til det. Overvej rigtigt grundigt, om I vil opfordre jeres mindreårige spejdere til at bruge egne twitter/facebook konti. Eller hvad I så vil gøre.

Tilmeld evt. også gruppen til at deltage i JamPuz

wosm supportere ikke længere denne webside men spillet hvor man skal bytte koder var meget populært de foregående år, så hvis man ønsker at spille jampuz , blogge m.m. så findes siden stadig.

 

  • Beslut om der skal chattes på ScoutLink via browser? eller klient?

 

  • Ø  Via browsers:

I menuen til venstre på jota-joti udvalgets hjemmeside er der et link til de anbefalede web chats at benytte. Test det inden spejderne skal på fordi der f.eks. på nogle skoler er lukket for specielle porte, så én webchat virker måske hjemme hos dig, men ikke der hvor i skal sidde til selve joti.

 

  • Ø  Med klient:

Der er adskillige klienter til de forskellige styresystemer (sågar klienter til smartphones) og det er absolut en smags sag hvilken klient man holder af at bruge. Hvis du intet ved om irc-klienter, så er vælg den du kan google flest hjælpe filer til. Det smarte ved at bruge en klient er at du kan forud indtaste ting og lave flere individuelle indstillinger og spas. Kig på ScoutLink efter hjælp, http://www.scoutlink.net/node/21 der er mange sider som kan hjælpe.

Et udvalg af klienter kunne være:

AdiIRCBitchXChatzillaIRSSImIRC (God til begyndere) – XChat (Silverex’s XChat til Windows) Kun til Mac:ColloquySnak

Har spejderne egne computere med så er det en stor fordel at spejderne selv installerer en klient hjemmefra evt. har i aftalt at bruge den samme klient, så i kan dele erfaringer.

Klient til Ipad/Iphone/Android tablet/Smartphone

Ipad/Iphone: IRC999

Android tablet/Smartphone: AndroIRC

 

 

  • Informer ScoutLink om jeres IP hvis i er flere end 20 computere online

 

  • Ø  ScoutLink har en beskyttelse imod angreb.

Det betyder at hvis mange computere fra samme IP adresse logger på samtidigt, så tror serveren at den bliver udsat for angreb og smider den IP ud igen. Derfor hvis du har flere end 20 computere med så skal du skrive en e-mail til den scandinavia.scoutlink@gmail.com med info om jeres IP adresse, hvor mange computere i vil koble på med (rund op til hele 10) fra IP’en, gruppens navn ( det samme som du opgav til jota-joti udvalget), evt. et gruppenick, dit navn, det nick du selv bruger under joti og et telefon nummer som ScoutLink kan kontakte dig på under weekenden. Så tilføjer ScoutLink jeres IP i servernes liste over OK adresser så serverne ikke skal tro at i er et angreb.

 

  • Ø  Aftal et gruppe nick

Som leder er det en fordel for dig at du instruerer dine spejdere til at bruge et gruppenick der er genkendeligt for Operatørerne på ScoutLink at i er en gruppe. Hvis det kedelige skulle ske at der bliver bøwl med nogle af dine spejdere kan ScoutLink lettere hjælpe dig til at hele jeres gruppe ikke bliver udelukket fra chatten, fordi det fremgår at i hører sammen og med de data i indsender kan ScoutLink kontakte dig som leder i stedet for at udelukke hele jeres IP-adresse fra serverne. Alle nick kunne f.eks. ha en kort genkendelig del af jeres by- eller gruppe navn, eller postnummeret. Det kunne evt. være: Louise2850; Peter2850 o.lign. – Støv_Louise; Støv_Peter o.lign. hvis du bruger klienter kan der også skrives et fælles ”username” eller skriv gruppenavnet ind der hvor der opfordres til at skrive sit rigtige navn i indstillingerne

 

  • Instruer spejderne om netikette og egen sikkerhed.

Brug noget tid inden joti på at tale om personlig sikkerhed på nettet. Giv ikke private mobil-numre, e-mails, postadresser og andet ud i åben kanal, og aldrig uden at ha’ talt med personen et stykke tid så du ved til hvad formål dine informationer bliver brugt. Aftal evt. med spejderne at de må bruge adressen til jeres mødelokale som post-adresse hvis de aftaler at bytte uniforms-mærker med nogle. Aftal evt. en ”fælles” email adresse med spejderne som de må bruge, hvis de er lidt i tvivl om modtagerens intentioner.

Skulle det utænkelige ske at privat chatten bliver ubehagelig … Lær spejderne at skrive /whois i tekstfeltet så de får info om chatteren og så tage screendumps / eller kopier privat chatten og sende den til dig.

Lær spejderne at ScoutLink ikke bryder sig om ”flooding” d.v.s. at skrive det samme om og om og om igen; Ej heller ukvemsord, og det gælder især på de internationale kanaler! Der er nogle virkeligt sarte ScoutLink Ops derude set med vore Danske øjne. Lær dem at vælge kanal efter det sprog de vil chatte på. Dvs. ikke skrive på Engelsk i #scandinavia og ikke skrive på Dansk i #english o.s.v. Lær dem at ”idle” betyder at hvis man kun chatter i privat bliver man smidt ud af kanalen efter ca. ½ time. Lær dem at det er bedre at sidde 2 minutter og finde på en rigtig sætning at skrive, eller et godt spørgsmål at stille, end at skrive ”Hej” / ”chat med mig” o.lign. en masse gange.

Dine spejderes opførsel og sikkerhed er dit ansvar, som deres leder under joti, så brug lidt tid på at spadsere rundt i lokalet og kast blikke på deres skærme. Hjælp dem hvis der er nogle der smider dem ud af en kanal og de ikke har forstået hvorfor det skete.

Du og dine spejdere ønskes en rigtig fornøjelig weekend, med håbet om at i får nogle interessante kontakter med spejdere fra fremmede steder og en masse god samvær også på jeres lokale station.

 

Spejderhilsner,

 

JOTA-JOTI udvalget

 

Danmark