JOTA

Formål
Drengespejdernes Verdensorganisation har opstillet følgende formål med JOTA:

  • at spejderne får mulighed for at få kontakt med andre spejdere i ind- og udland, og at de får mulighed for at udbygge kontakter, der skabes under JOTA
  • at spejderne får kendskab til kortbølgearbejde
  • at spejderne får kendskab til elektronik

Historien om et tilfældigt møde, der blev til verdens største spejderbegivenhed
Allerede i 1911 beskæftigede 1st Arundel Troop i Sussex, England sig med kortbølgeradio. De eksperimenterede bl.a. med radiokommunikation på hjemmebygget udstyr.

I 1913 tilbød Marconi Company, i det britiske magasin “Wireless World”, gratis instruktion i brugen af trådløs telegrafi til medlemmer af ungdomsorganisationer. Baden-Powell håbede, at spejderne ville bruge denne mulighed, idet han bl.a. sagde: “Trådløs telegrafi er blevet favorithobby blandt drenge “af den rigtige slags”. Det er en god hobby for dem, fordi trådløs telegrafi har en stor fremtid foran sig….”

På verdensjamboreen i England i 1957, hvor man fejrede 50-året for spejderbevægelsens start, medbragte flere af spejderlederne, der også var radioamatører, deres kortbølgeradioer. De oprettede en radiostation, som viste sig at have spejdernes interesse. En af spejderlederne, Leslie Mitchell, foreslog, at man skulle mødes i æteren igen i 1958. Det blev aftalt, at “mødet” skulle finde sted i maj. Dermed fødtes tanken om den verdensomspændende begivenhed, der i dag kendes under navnet “Jamboree On The Air” eller JOTA.

Den 10. og 11. maj 1958 løb den første officielle JOTA af stabelen. Der deltog ca. 60 stationer, heraf 20 fra Storbritannien. I juli kunne man bl.a. læse følgende i det engelske “Short Wave Magazine”: “Det er håbet, at spejdernes “Jamboree On The Air” kan blive en årlig tilbagevendende begivenhed. Til trods for de dårlige udbredelsesforhold blev der nemlig opnået rigtig mange spændende forbindelser mellem spejderne”.

Under den første JOTA, hvor Leslie Mitchell var organisator, fandt han ud af, at der var mere arbejde i tilrettelæggelsen og afviklingen af arrangementet, end én mand kunne klare. Derfor overtog Drengespejdernes Verdenskontor dette arbejde i 1959.

Den 2. JOTA blev afholdt i weekenden 24. og 25. oktober 1959 – den 3. hele weekend i oktober. Gennem årene har denne weekend været fast JOTA-weekend.

Siden 1959 har Drengespejdernes Verdenskontor udsendt en international JOTA-rapport. Den udarbejdes på grundlag af rapporter, der indsendes fra de deltagende lande.

JOTA/Radiospejd – på bølgelængde med hele verden
I 1975 afholdtes den 14. Verdensjamboree i Norge, hvor de skandinaviske spejderkorps var værter. På denne jamboree var der masser af aktiviteter med radiospejd (Scoutronics), og de var en stor succes.

På jamboreen besluttede de skandinaviske spejderledere, at der fremover skulle samarbejdes om udbredelse af radiospejd og JOTA i Norden. Dette samarbejde eksisterer stadig, idet der med jævne mellemrum afholdes Nordisk Radiospejd Seminar. Seminarideen har med tiden spredt sig til andre dele af verden.

Et af resultaterne af de nordiske seminarer er den nordiske JOTA -puzzle. Alle JOTA-stationer i Norden får udleveret en kode, der, når den bliver samlet med alle de andre koder, giver en løsning. Ideen stammer fra Holland.

Verdenskontoret udbyder hvert år aktiviteter, som de enkelte JOTA-stationer kan vælge at deltage i. Det kan fx være puzzles, markering af verdensomspændende begivenheder e.l.

JOTA vokser sig stadig større. I 1994 deltog ca. 500.000 spejdere fra mere end 110 lande! JOTA er blevet verdens største spejderbegivenhed!!!!

JOTA i Danmark
JOTA i Danmark blev født den 20. juni 1965 kl. 13.20 GMT.
Vøgg Harald Jacobsen (0Z7DX) fortæller: “I min log for den 20. juni 1965 står der: “1320 – 1337 GMT, GB3GP, Boy Scout International, Gilwell Park. GB3GP v/ G3BHK, Les, Katoomba, Tyneham Close, Wareham, Dorset, GB.” Under den ca. 20 minutter lange QSO informerede Les Mitchell mig om de første års JOTA – og han lovede at sende mig en rapport over årets aktiviteter. Det skete også, og til min store overraskelse så jeg, at som national organizer for Danmark figurerede 0Z7DX. Nu er jeg ikke spejder – og har aldrig været det – så mit problem var at finde den rigtige “indgang” til spejderne”. Indgangen til spejderne blev Arne Gotfredsen (0Z3AG), der var spejderleder i Det Danske Spejderkorps i Frie Fugle Gruppe på Amager. Det er hans fortjeneste, at JOTA i Danmark for alvor kom i gang.

Arne Gotfredsen havde gennem længere tid leget med tanken om at deltage i JOTA. I 1968 blev det virkelighed, idet Frie Fugle Gruppe gik i luften. De brugte det første registrerede spejderkaldesignal i Danmark, 0Z5FW.

Da JOTA var overstået, gik de i gang med at lave den første danske JOTA-rapport. De gik ud fra, at de var den eneste spejdergruppe, der havde deltaget. Efter at rapporten var afsluttet, erfarede man, at 2. Viborg Trop, DDS, også havde deltaget under kaldesignalet 0Z5JR. Der blev hurtigt lavet en tilføjelse til rapporten.

Allerede året efter var antallet af deltagende danske stationer vokset til 14 og i 1970 til 26. I de seneste år har der deltaget omkring 65 stationer. JOTA-ideen fængede hurtigt i Danmark

l 1974 blev der dannet et JOTA team med repræsentanter fra hvert af de anerkendte spejderkorps: KFUK-spejderne, KFUM-Spejderne og DDS. I 1979 kom DBS med. Udvalget udgiver den danske JOTA-rapport, varetager kontakten til Drengespejdernes Verdenskontor, til Telestyrelsen og til EDR – radioamatørernes forening. Derudover afholder udvalget emnekurser og hjælper de enkelte grupper/kredse i JOTA/Radiospejdspørgsmål.

JOTA i praksis
Dette kapitel er tænkt som en vejledning i, hvordan man rent praktisk afholder en JOTA-weekend. Kører du alligevel fast, kan du altid hente hjælp hos JOTA-udvalget, men forvent ikke, at udvalget kommer og afvikler netop din JOTA.

Navne og telefonnumre på udvalgets medlemmer finder du her.

Kapitlet er delt op i tre afsnit: Forberedelse, udførelse og evaluering af weekenden.


Forberedelse
En JOTA-weekend skal tilrettelægges nøjagtigt som en almindelig spejderweekend. Den eneste forskel er, at den også indeholder radiospejd-aktiviteterne.

For at afvikle en JOTA kræver det, at I har kontakt til en radioamatør, der vil stille sig selv og sit radiogrej til rådighed. Hvis I ikke kan finde en amatør i jeres område, vil JOTA-udvalget gerne prøve at formidle en kontakt.

Derefter skal I finde et sted at være (på radioamatørsprog kaldet QTH). Det kan være jeres mødelokale eller en weekendhytte. Det vigtigste er, at der er gode muligheder for at hænge antenner op i træer eller raftetårne, og at der er adgang til strøm.

Det er en god ide, at få radioamatøren til at fortælle jer lidt om radio-kommunikation og de regler der er, inden weekenden.

Det er vigtigt, at der er andre aktiviteter end radiokommunikation på jeres JOTA-weekend. I afsnittet om aktiviteter kan I hente inspiration. Der er heller ikke noget i vejen for at lave mere traditionelle spejderaktiviteter.

Husk også:

  • Verdenskort og -atlas
  • Danmarkskort og -atlas
  • Planche med Q-koder
  • Planche med fonetisk alfabet
  • QSL-kort
  • Træning i brug af mikrofon
  • Log
  • Kontakt til lokalpressen/-radio/-tv
  • Præfiks-lister

Det er vigtigt at tilmelde jeres station til JOTA-udvalget.  Tilmeldingen forgår her på hjemmesiden under tilmelding, I læse nærmere om tilmelding, bestilling af JOTA-uniformsmærker og de officielle deltagercertifikater.

Vær opmærksom på, at det ikke er radioamatøren, der skal lave JOTA for jer, men at det er jer, der laver JOTA sammen med radioamatøren.


Udførelse
JOTA afholdes ALTID den tredje HELE weekend i oktober.Der startes officielt natten mellem fredag og lørdag kl. 00.00 lokal tid, og der sluttes officielt natten mellem søndag og mandag kl. 24.00 lokal tid. Det er dog ikke nødvendigt at være aktiv i hele perioden.

Lørdag kl. 10.00 lokal tid er der officiel nordisk åbning. Derefter er der check-in. Frekvenserne oplyses i det materiale, der sendes ud til de tilmeldte stationer og her på hjemme siden. For at I kan være klar til kl. 10, er det en god idé, at I har checket jeres grej i god tid forinden.

Når I skal betjene stationen, er det vigtigt at lytte til radioamatørens anvisninger. Her nytter det ikke at være en pilfinger. Det er radioamatøren, der skal foretage opkald og afslutte en QSO.

Der er lavet et sæt regler, som radioamatører bruger, når de fører en samtale :

  • Tal langsomt og tydeligt
  • Undgå klicheer og kraftudtryk
  • Vær taktfuld og brug ikke ironi – modparten kan ikke se dig
  • Brug korte udsendelser
  • Anfør kaldesignal med rimelige intervaller
  • Svar på stillede spørgsmål og giv ærlige rapporter
  • Tal ikke om emner som politik, race og religion

Under JOTA er der nogle frekvenser, hvor der på forhånd er aftalt aktivitet. Disse frekvenser har spejderne valgt at kalde for spejderfrekvenser. Frekvenserne bliver oplyst i deltagermaterialet.

Puzzle
Inden JOTA får alle tilmeldte JOTA-stationer i hele Norden (også Grønland, Færøerne og Island) tildelt en puzzle-kode, som de skal udlevere på forespørgsel fra den nordiske station, de taler med. I løbet af weekenden skulle I gerne få samlet så mange puzzle-koder sammen, at de giver løsningen på den stillede opgave. Derefter indsender I løsningen til det danske JOTA-udvalg og deltager i lodtrækningen om en præmie.

Husk i løbet af weekenden at

  • Føre log
  • Udfylde QSL-kort
  • Samle puzzle-koder
  • Føre JOTA-dagbog
  • Samle point til Danish Scout Award
  • Have det sjovt og få nogle gode oplevelser

Evaluering
Når JOTA er færdig, og I har pakket det hele ned, er der stadig nogle ting, I skal huske:

  • Indsend straks jeres JOTA-dagbog og rapportskema til JOTA-udvalget
  • Indsend løsningen på årets puzzle
  • Indsend jeres udfyldte QSL-kort til EDR’s QSL-central
  • Husk at svare på QSL-kort fra lytteramatører (SWL) (Det er vigtigt, da de måske skal bruge dem over for deres telemyndigheder for at opnå licens.)
  • Hold forbindelse med de grupper I har haft kontakt med under JOTA
  • Aftal allerede nu næste års JOTA med Radio amatøren
  • Fortæl andre om den sjove weekend I har haft og få dem med til næste år